»Jacob, du skal kalde på bolden,« jeg kiggede op på vores træner. Han løb hen over banen med den sorte fløjte dansende i snoren om halsen, forbi mine 10-årige holdkammerater og deres gule nummererede trøjer, hele vejen over til mig på fløjen. Alle fulgte ham med øjnene. Han sagde: »Du skal ikke gemme dig og stå og se håndbold. Du skal gøre dig spilbar, vær med i spillet. Kald på bolden når du er fri!«

Life goes round and round. Det var i 1986, at jeg fik det at vide igen og igen, og nu, et kvart århundrede senere er det guddødemig stadig aktuelt i supervisioner, samtaler og procesfacilitering:

Kald på bolden, også kaldet: Lær at afbryde godt.

Kan du det?

Afbryder du?

Er du for høflig til at afbryde eller tænker at klienten eller supervisanden skal tømme sig for ord, før du må sige noget? Måske bliver du så optaget af hendes historie, at du glemmer at bryde ind (du står og ser håndbold), eller måske forventer du at hun selv finder frem til sine svar, hvis hun bare taler længe nok.

Måske, som for Jacob 10 år, er du usikker på om du så faktisk griber bolden, hvis først du kalder på den.

Er dét dine grunde til ikke afbryde? Så har du ligesom jeg brug for at blive husket på hvorfor det er vigtigt at være en van Gogh i afbrydelsens kunst som supervisor, samtalepartner, procesfacilitator.

Kald på bolden på dialogens vegne

Der er masser af grunde til ikke at afbryde. Du skal ikke afbryde, hvis du længes efter selv at være i centrum eller hvis du keder dig. Så retter du dig hellere op i stolen og lytter efter hvorfor det den anden siger, er vigtigt og nyt.

Men du skal afbryde når hendes tale er en monolog uden en rolle til dig. Du kalder på bolden, hvis du tror på at spille sammen. Afbryd hendes driblerier og skab dialog fremfor monolog, afbryd for at give dig selv en plads i samtalen, når du har en god grund til det.

Så hvad er en god grund? Hvorfor afbryder du?

Hvad er de gode grunde til at afbryde?

Du har brug for at afbryde for at styre processen, sådan som det er din opgave. Du afbryder den anden for hendes egen skyld.

  • For at fremhæve eller skabe forskelle i det hun siger – altså information (bits).
  • For at få plads for processtyring, så du kan sende ordet til andre deltagere, holde pause, skrive op på tavlen og kontekstafklare (som de første 10 sek. her).
  • For at sørge for at I holder jer til det emne hun har bedt om hjælp til.
  • For at være sikker på at du har forstået hende.
  • For at gå i dybden og sætte tempoet ned eller for at få hende til at skøjte hurtigere over detaljer og historier som er digressioner eller flueknepperi.

Vi afbryder hele tiden med lethed når vi taler sammen til daglig, men hvordan får du den lethed med i den professionelle samtale?

De 5 bedste måder at afbryde

Der er nogle jordnære måder at afbryde, som falder ind i vores naturlige talemønstre, så prøv at ramme den samme enkelthed.

  1. Afbryd med et udbryd og en opsummering: »Aah, nu forstår jeg, det var fordi du…«
  2. Afbryd ved at bede om lov + begrundelse + spørgsmål: »Må jeg lige afbryde, jeg vil nemlig gerne nå at høre til det du sagde før om Povl – hvem er han?«, »jeg afbryder dig lige for at være sikker på at jeg forstår det: Du havde læst at han var farlig, og derfor turde du ikke korrigere ham. Hvordan stod det beskrevet?«
  3. Afbryd med procesinformation: »Vi bevæger os ned i nogle detaljer nu, kan du gøre en lang historie kort?«, »jeg skal lige nå også at høre de andre, så jeg tillader mig lige at afbryde dig her, ok?«, »jeg skal lige høre om din hustru kender det, Birgit kender du den side af ham?«, »vi har 10 minutter tilbage, taler vi om det rigtige?«
  4. Afbryd med at sætte tempoet ned, stop op ved et ord eller en sætning og fold det ud: »Du sagde ‘kæmpe’ nu for tredje gang – hvad får det ord dig til at få øje på?«, »jeg skriver det lige op på flippen: ‘kæmpe’. Hmm (pause). Hvordan ser det ud?«, »Det går lidt stærkt for mig nu, jeg skal lige kunne følge med – altså hvad plejer I at gøre, siger du?«
  5. Afbryd med et spørgsmål direkte ind i det hun siger: »Hvor kom den ide fra?«, »Hvorfor det, hvorfor blev det vigtigt for dig lige dér?«
  6. Hvad er din bedste afbrydelsesteknik? Hvad mangler? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor.

Hvordan virker det?

Hvordan ved du i sidste ende om det virker når du afbryder? Findes der en sikker metode?

Som altid: Ja, du holder øje med effekten og du spørger supervisanden/klienten om det. Du beder om feedback. Hvis det ikke virker, gør du det på en anden måde. Hvis det virker, gør du mere af det samme.

Og nej, det er ikke din opgave at være høflig, nej, hun løber aldrig tør for ord, nej, hun finder ikke selv svaret, for hun har sagt de samme sætninger tusind gange før til sig selv. Og jo, du skal nok gribe den bold, når først du har kaldt på den.

Skal vi sende dig en mail, når der er nye artikler og interviews som den her?

Ja, send inspiration til mig

2 thoughts on “Hvorfor virker det når du afbryder?

  1. Thanks for a good blog on an important subject. I used to do call-in radio and there the host simply has to use all kinds of ways to interrupt callers because if you let them speak they go on for ever and nobody wants to listen to the program. One of my all-time favourite interruption techniques is this: I first say something that confirms that I have been listening such as , “Ok, I understand.” or “Makes sense” and then ask: “Are you ready for my next question?” This method seems to work well for me. (PS. even if I repeat my question because the client didn’t answer my question but went off on tangents, I can still say “Are you ready for my next question?” The client thinks it is a new question even if it is the same question just expressed a little differently. This way I can avoid criticising the client for not answering my question.)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *