Har du har oplevet, at miste blik for supervisandens retning og mål med sit arbejdet? Så ved du også, at netop dér risikerer supervisionen selv at miste retning og mål.

Her kan formater og metoder være uundværlige for en supervisor at have med i lommen. At kunne hive sådan en op i en snæver vending, gør det muligt for dig at tage eet skridt ad gangen at komme tilbage på sporet.

Her følger en du kan putte i lommen.

Mål, retning, ønsket forandring

En måde du kan arbejde med at beskrive mål eller ønsket forandring for supervisionen, og som sætter spot på det faktiske arbejde med klienten/kunden/brugeren/borgeren, er ved at arbejde med at forestille sig et filmklip.

Lad os sige, at supervisanden vil tale om en samtale eller en situation, hun skal ind i snart, eller som hun lige har været i.

(Her er vi allerede blevet mere specifikke end at tale om en sag. Men detaljerne i hvordan vi kommer derhen er lige en anden historie for nu.)

Du leder supervisionen igennem tre skridt, hvor du leder undersøgelsen gennem en række spørgsmål:

 1. Sæt rammen for en anden type samtale:

Allerførst skal du skabe en mental ramme, som gør det muligt for supervisanden at sige noget andet end hun plejer, det er forsåvidt det vi altid skal med supervision.

Du skal med andre ord have supervisanden til at ændre sit blik på, sin forståelse af eller sine handlinger ift. samtalen eller en situationen, helst i alt sin konkrethed.

Du vil gerne have hende til at forestille sig noget andet, og når vores fantasi og forestillingsevne får en konkret beskrevet scene at agere på på, så er vi bedre i stand til at være kreative.

Du sætter scenen ved at sige:

»Forestil dig, at den samtale, du har taget op i dag til supervision, er blevet optaget på video. Den video har du taget med i dag.«

Eller:

»Indtil næste gang har du haft en samtale, hvor noget af det her er lykkedes; du tager de fem minutter med på videoklip og viser os her – hvad ser vi dig gøre?

2. »Du skal nu vise os de klip, her i dag, som du er særlig stolt af, eller hvor måske bare lidt af det du gerne vil have skal ske, faktisk skete.«

Hvordan skulle hun kunne vise jer klippene, når hun ikke i virkeligheden har optaget videoen?

Næ, men hvad er det du beder hende om? Du beder hendes forestillingsevne beskrive de sekvenser i samtalen, som hun er særlig stolt af, og du hjælper hende med at folde beskrivelserne ud.

Der er én instruktion her: Beskriv!

Få supervisanden til at fortælle hvad der foregår på de videoklip, hun har valgt, ikke forklare det, men vise det, så I kan se handlingen udspille sig.

Du beder hende beskrive loyalt mod virkeligheden, hvordan hun vil kunne genkende succes i sin samtale, omend nok så lille.

Derfor skal klippene på videoen være dem, der særligt viser at hun er lykkedes med det, hun gerne vil, uagtet hvor vanskelig en sag, hun sidder i. Hvis hun nævner andres adfærd, beskriver I, hvad hun gjorde for at bidrage til eller gøre det nemmere for dem, at gøre sådan.

3. Invitér kolleger i teamet til at observere med.

Med deres kendskab til deres kollega, hvad vil de forvente at se på videoen, hvor hun lykkes?

Med den invitation beskriver kollegerne videre på, hvad der sker på videoen, som supervisanden gør godt.

Videre herfra

Filmklip-metaforen er en måde du bringer beskrivelser af den ønskede forandring frem som centrum for supervisionen. Du kan nemt herfra gå videre i dit foretrukne repertoires:

  • erfaringer hvor det allerede er sket
  • forhindringer
  • kompetencer og handlestrategier
  • teorier…

…eller hvad der nu end ligger bedst til din smag.

Når først retning og mål med supervisionen er blevet tydelige, er der nemlig meget andet, der også kan lade sig gøre.

Få tilsendt ideer som den her direkte ved at tilmelde dig her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *