Hvis man kan tale om enkelte Eureka!-øjeblikke i sin faglige læring, hvor noget enkelt pludseligt falder på plads, er der et særlig, der står frem for mig.

Vi følger ellers med i alt hvad der sker på skærmen, der transmitterer samtalen i rummet ved siden af. Alligevel får jeg mig et chok, da han abrupt springer frem i stolen:

»Hvad! Var det der ikke?«, udbryder Harry Korman på skærmen.

Jeg har slet ikke opdaget, hvad klienten har sagt. Jeg læner mig helt frem mod skærmen, som om det gør, at jeg bedre kan forstå det, og kigger over på Morten Halberg (»hørte du hvad det var?«).

»Sig det lige igen, de tanker var der ikke?«, siger Harry igen.

Vi er på besøg hos psykiater og psykoterapeut Harry Korman, en af mine læremestre, og sidder med bag spejlet. Fra det tilstødende terapilokale kommer Harry ind til os i pausen i samtalen for at forberede feedbacken til klienten.Harry

Han svarer vores måbende ansigter med begejstring:

»I forstår det ikke, vi har haft fem samtaler uden at der har været en eneste sprække i de tvangstanker. Det er første gang, der har været en undtagelse.«

Succesfulde episoder er trædesten

Jeg havde indtil da forstået

Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bruge det til at bringe klienten videre i sit liv – fra håbet og optimismen til at kunne pege ud i, hvad der konkret skal ske efter samtalen.

Og det er netop dét, Harry gør i den samtale, vi kigger med på.

De beskriver skridt for skridt, hvad der skete i situationen, beskriver alle de sanseindtryk, der mættede situationen og hvordan hun interagerede med andre.

På samme måde som man vil beskrive en solnedgang i telefonen.

Vi spørger ham i pausen, hvordan man skal fortsætte efter at have fundet, forstørret og foldet undtagelser ud, og det er hans svar på dét spørgsmål, der siden har stået som den vigtigste lektie fra den dag. Den har jeg siden haft med mig i hver eneste samtale og supervision, jeg har haft:

»Du skal spørge, hvordan hun gjorde.« Han kigger på mig, »du skal spørge: Hur gjorde du?«

Hur gjorde du?

Hva’ba?

Tre årsager

Når du spørger til, hvordan undtagelsen er sket, hvordan personen gjorde, er det jo fordi du netop har at gøre med en undtagelse til problemet. Nogen må logisk set have gjort noget andet, for at udfaldet kunne være anderledes.

  • Enten gjorde personen selv noget anderledes, som havde en anden effekt.
  • Ellers gjorde en anden person noget andet. Meeen… hvordan reagerede personen du taler med, på det?
  • Ellers var det betingelser eller ydre forhold i situation, der betingede udfaldet. Meeen… hvad fik det personen selv til at gøre anderledes?

Uden at forklejne at der er mange faktorer, der afgør udfaldet i en situation, gør du det tydeligt, hvordan personen deltager i det positive udfald.

Hvorfor vil vi gerne læne samtaler i den retning?

Sigtet for forandringsrettede samtaler

Målet med samtaler i den løsningsfokuserede og den narrative og sikkert flere andre traditioner, er at undersøge succesfulde, konkrete episoder, klienten har oplevet, for nidkært at kunne afdække to spørgsmål:

  1. Hvordan gjorde du netop i dén situation siden det skete?
  2. Hvordan kan du gøre det igen?

Istedet for at forklare problemer og skulle regne løsninger ud, er det de to spørgsmål, som forandringsrettede processer sigter mod i terapi, lederudvikling, pædagogisk praksis, kompetenceudvikling etc.

At kunne gentage det, der har fungeret igen og igen, er at løse problemet.

Ved at spørge »hur gjorde du?«, finder I handlinger, som klienten har gjort, og som han kan gå ud af samtalen, ind i sit hverdagsliv og gentage.

Et spørgsmål, der stiller sig selv

Og mens vi sidder og kigger på, er det det, Harry spørger sin klient om.

Det følger så naturligt, så enkelt, som en organisk videreførelse af samtalen.

Harry har skabt så meget plads til at beskrive situationen hvor hun var på vej ud af badet, gjort det så minutiøst, at hun umuligt kan lade være med at stille sig selv det samme spørgsmål:

Hvordan gik det egentlig til?

Spørgsmålet om hvordan hun gjorde, er det mest naturlige og ligefremme spørgsmål, når der er undtagelser.

Det vokser organisk frem af det foregående.

Jeg havde bare ikke set det. Harry lærte mig det.

Tilmeld dig, og få tilsendt inspiration som den her direkte på mail.

screenshot