Det lyder usandsynligt, at der er eet bestemt kæmpe hul i jorden, som lange uddannelser og stor faglig forståelse disponerer særligt for at træde direkte ned i uden at tage fra. Det lyder usandsynligt at der er een bestemt fejl alt for mange fagpersoner begår til møder, i samtaler, i supervisioner, simpelthen fordi de er professionelle.

Men prøv at se den her lille historie, om du måske alligevel er en af dem.

Hvad er dupi?

Varmen er det første, der slår dig i møde da du træder ud af flyet. Du har fået for meget tøj på til de her temperaturer.

Da du kommer ned af trappen fra flyet og ud på den støvede markvej til det lille lufthavnsskur hvor din baggage bliver båret hen, bliver du og den anden passager mødt af den lokale befolknings undrende, nysgerrige øjne. De byder dig velkommen til deres afsidesliggende, eksotiske ørige med en opvisning af danse og håndværk, og du får lagt blomsterkranse om halsen af smukke sorthårede ynglinge.

»Dupi,« kommer en af de indfødte hen til dig og siger, »dupi! Dupi-dupi!« Han gør store øjne og ser advarende? eller opmuntrende? på dig. De andre kommer nærmere og nikker og gestikulerer. Det er vigtigt at du forstår det her.

Hvis bare de kunne et europæisk sprog. Helst et som du også kan, så kan du få at vide hvad det er dupi er. Er det noget fantastisk, som du må sørge for at opleve mens du er her? Er det noget virkelig farligt som du skal undgå og søge indlæggelse, hvis du bliver bidt af eller bider af?

Det kunne være rigtig rart at vide hvilken af delene det er, og især hvordan du ved, at du er stødt på det. Så hvad gør du?

Du gør sikkert det, som de fleste turister gør: Hæver øjenbrynene og siger alt for højt til de indfødte »CAN-YOU-SHOW-ME-DUPI?«. Du peger, du opildner dem til at blive konkrete: Hvad gør dupi, hvor er dupi, hvordan viser dupi sig, hvilken situation er det, de kalder dupi?

Du vil bede om konkrete beskrivelser af det abstrakte dupi. Uden det er det egentlig en ligegyldig samtale.

Et møde

Et møde med en masse professionelle, der arbejder med Eriks problemer. Du sidder der også, stadig solskoldet fra din ferie. Måske er myndighed fra kommunen repræsenteret – både voksen- og og børn-, måske en PPR-psykolog, måske familiebehandlerne, jobcenteret og Eriks mentor, og måske et par repræsentanter fra psykiatrien, udover Erik selv og hans hustru.

Det kunne komme fra hvem som helst af dem, men i dag er det de to behandlere fra psykiatrien, der taler.

»Det står meget klart efter vores undersøgelser, at Erik har diagnosen D.U.P.I. (jfr. ICD-systemet), og det er klart, at der må tages hensyn til det i de videre foranstaltninger. Selvklart.«

D.U.P.I., skynder de fleste rundt om bordet sig at skrive ned, mens de endnu kan huske det. Der er mange bogstavforkortelser i de nye diagnosesystemer, men liiige den her har du ikke fået læst op på. Men det er altså den han „har”.

Det kunne være rart at vide hvad det betyder. Det kunne være rart at vide hvordan du i det levede liv får øje på når Erik „gør D.U.P.I.”. Hvordan ved I når det sker? Uden det, er det et ligegyldigt møde.

Så hvad gør du?

Du gør sikkert det, som de færreste professionelle gør til den slags møder: Hæver øjenbrynene og siger alt for højt til de indfødte »CAN-YOU-SHOW-ME-DUPI?«. Du peger, du opildner dem til at blive konkrete: Hvad gør D.U.P.I., hvor er D.U.P.I., hvordan viser det sig, hvilken situation er det, de kalder D.U.P.I.?

Du vil bede om konkrete beskrivelser af det abstrakte D.U.P.I. Du vil bruge den abstrakte betegnelser til at få konkrete beskrivelser, fordi

  1. det giver alle det samme billede af hvad I taler om, og
  2. gør det muligt overhovedet at kunne bruge det til noget i det levede, konkrete, sansede liv, som forandringerne skal udfolde sig i.

Fra abstraktioner til beskrivelser af det konkrete.

Det, der er på spil her er abstraktioner: Overordnede, ukonkrete ord.

Du møder dem i samtaler, supervisioner, skriftlige rapporter, til møder.

Det er en hel sport (af OL-dimensioner) at sidde i samtaler med professionelle og lytte efter abstrakte betegnelser, som vi alle sammen tror vi ved, hvad betyder, men som i al sin ukonkrethed er tomt for liv.

Men abstraktionerne er samtidig et forgreningspunkt i samtaler, som du kan bruge som anledning til at læne samtalen mod konkrete beskrivelser af levet liv.

Hvis I sammen skal identificere det I holder øje med – hvad end det er et bestemt problem eller en bestemt undtagelse – skal I nemlig se det i adfærd eller som tegn, I skal vide hvad kriterierne er på, at NU er det der, for at gøre det virksomt. Først når det er virksomt er det vedkommende og engagerende.

Kodeordet er: »CAN-YOU-SHOW-ME-DUPI?«:

  • Hvem er det sket sammen med, giv et eksempel?
  • Hvornår er det sket og i hvilke situationer skal vi forvente at se det?
  • Hvad sker der specifikt først, hvad sker der bagefter, hvad så?
  • Hvor sker det henne?
  • Hvordan agerer de implicerede, hvordan agerede de konkret sidst?

At tage den rute er at turde tage den banale vej, den simple vej, tåbens vej. Du fremstiller dig ikke som særlig højt rangeret i videnshierakiet, men til gengæld bliver du den med mest indflydelse.

Gode spørgsmål

Afsættet for ideen om at bruge forgreningspunkter i samtaler er at bruge det der allerede sker, og her er det enkelt: Du gentager det abstrakte ord og spørger til, hvordan det fremtræder eller har fremtrådt konkret:

  • Hvordan vil jeg se eller høre når du er gal/sur/chokeret…?
  • Jeres kolleger i det andet team, hvad vil de se jer gøre for at DE også opdager, at I har fået et naturligt samarbejde med hinanden?
  • Så vil du være mere imødekommende overfor klienten, ja. Og hvad vil det får dig til at gøre konkret overfor hende?
  • Du sagde at du altid er meget opmærksom og intuitiv med borgerne – hvordan ved du selv at »nu er jeg opmærksom?«, hvad er det du ser dig selv gøre som fortæller dig, at du er opmærksom?
  • Hvad er det jeres leder fortæller sin chef at I gør, for at vise at I arbejder anerkendende?

Når de viser dig hvad I taler om, er du med til at bevæge samtalen ind i det levede liv, som forandringerne skal foregå i.

Ligesom når de indfødte viser dig, hvad du specifikt skal holde øje med og hvordan du vil kunne genkende det i den urskov du skal være turist i den næste uge.

Kan du genkende det? Eller omvendt: Nej dét kender jeg ikke til? Så skriv din mening i kommentarfeltet til os andre: Insight is for Sharing.

Tilmeld dig, og få tilsendt inspiration som den her direkte på mail.

screenshot

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *