Nu får du nogle eksempler fra praksis, der har det til fælles, at de italesætter vilkår, og så skal du se om du kan genkende dem.

  • PPR-medarbejderen superviserer et lærerteam, som vurderer, at »nej, vi har prøvet alt, han kommer aldrig til at lære at kunne vente på sin tur i klassen eller at føle sig set uden at sige noget hele tiden«.
  • Sagsbehandleren møder borgeren, der efter en lang tur rundt i behandlingssystemet, anser det for urealistisk, at den ryg nogensinde bliver i orden igen, eller at der kommer færre smerter.
  • Familiebehandleren hjælper en familie efter en forældres dødsfald.
  • Ungekonsulenten taler med en ung om, at hans forældrene ikke har været i stand til at passe på ham og give ham omsorg, og at de ikke ser ud til at være på vej til at begynde på det.Forhold, som er triste og som ikke kan ændre sig.

Det er forhold, der ikke kan blive anderledes, uanset hvor meget I pukler i supervisionen eller i samtalen.

Vilkår…

Når du hører dem klage over vilkår, hører du også smerten ved, at det overhovedet er et vilkår i deres liv. Kan du være empatisk sammen med ham eller hende du sidder overfor i det, uden at tage noget fra ærgelsen, sorgen, magtesløsheden, og uden at skulle modargumentere, uden at skulle lægge til eller trække fra?

Tør du læne dig ind i den, så gruen går op for dig? Så det kan mærkes, både for dig og for den anden? Bare virkelig at dvæle ved det, at beklage det, at sympatisere med det.

…og samtidig problemer

…OG samtidig høre noget andet også (som er det, denne serie af 9 forgreningspunkter til løsnings-praksis handler om, se introduktionen her).

At turde være med det der er, er jo ikke kun at se det sørgmodige og svære. Det er at lægge mærke til alt det, der er samtidig, håbet, mulighederne, menneskeligheden, håndteringerne, værdigheden; opdage – før du gør nogetsomhelst.

Pointen er: Hvis han ærger sig over vilkåret, er det jo implicit med en begrundelse; begrundelsen er, at det giver nogle problemer i det konkrete liv, han lever. Hvad er det for nogle problemer?

Du kan uden at introducerere nogetsomhelst nyt, bare få ekspliciteret de begrundelser.

Problemer i det levede hverdagsliv

Kan du allerede høre det i eksemplerne fra før?

  • Lærerteamet kan tale om, at barnets adfærd gør det svært at gennemføre undervisningen, det er et konkret problem, som hans adfærd afføder. At han får så meget skæld-ud, er et problem; at lærerne bliver så vrede og kede af det. Kunne dét potentielt være anderledes, selvom han aldrig kan lære at sidde stille? Ja-ah.
  • Sagsbehandleren taler med borgeren om hvad den ryg og de smerter betyder at han får svært ved konkret i sin hverdag – når han skal i gang om morgenen, at sidde på kontorstole mere end fem minutter, at han ikke kan koncentrere sig om at se fjernsyn, at han skælder sine nærmeste ud i frustration, ikke at kunne løfte mere end en sko. Kunne dét potentielt være anderledes, selvom ryggen stadig er syg? Ja-ah.
  • Familien fortæller om alt det konkrete, som mor eller far gjorde, og som nu vil mangle, de vil tale om, at de ikke kan koncentrere sig om skole og arbejde, når de er så kede af det, de vil savne det mor plejede at gøre. …Ja-ah.
  • Ungekonsulenten spørger provokerende: Skal du bruge resten af dit liv på at slås og komme i fængsel og være taber, fordi dine forældre drikker? Kunne det være anderledes selvom forældrene fortsat drikker?

Hvad ligger der implicit i vilkår?

Med andre ord ligger der allerede implicit, at vilkåret er træls, fordi det giver et problem? Men hvilket egentlig? Det ved du som superviser eller terapeut, coach, sagsbehandler ikke endnu.

Forandring bliver mulig i det øjeblik, I kan tale om hvilket problem det vilkår giver ham? Med andre ord: Hvorfor er det vilkår et problem konkret i dit liv?. Din klient eller coachee eller supervisand vil stirre vantro på dig og svare

»Det er da et kæmpe problem, fordi så kan jeg jo ikke…«

Og dermed har samtalen flyttet sig uden at have flyttet sig. Den er organisk vokset videre. Nu har I et problem – og det er godt, for problemer er den bedste anledning til forandring, hvis du behandler dem godt i samtalen.

Hvorfor? Fordi at tale om problemet ved at skulle leve med vilkåret, er at tale om det, der har en mulig løsning, og skelne det fra hvad der ikke kan løses. Prøv at læse her, hvad Steve de Shazer skriver om problemer.

Det er dét, det næste forgreningspunkt handler om, at opdage, hvordan definitioner og beskrivelser af problemer er den mest indlysende og naturlige måde at definere forandring.

Men det er den næste post, om forgreningspunkt nr. 2: At lytte klogt til problembeskrivelser.

Del den her post med dine kolleger, hvis den har inspireret dig, så vi kan gøre supervisioner og samtaler bedre sammen: Insight is for Sharing.

Få tilsendt indhold ligesom den her direkte på email.

screenshot