Kan du være dig selv bekendt, når du BARE overtager det, klienten siger – ordret? Er du så tilstrækkelig tydelig som professionel? Mister klienterne så interessen for at møde dig?

Jeg sad mest og holdt øje med, at du skrev mine ord og sætninger op. Hvorfor gjorde du det? Jeg har aldrig prøvet at se det jeg selv siger, så tydeligt. Så jeg tænkte: Er det virkelig mig selv der har sagt det? Det ser så klogt ud!”.

Hendes kolleger nikkede. Jeg havde lige interviewet hende som en del af en supervision, og de fleste rundt om bordet sluttede supervisionen af med, at det var netop det, de ville sætte sig for at gøre fremadrettet:

At bruge klienternes ord og sætninger langt mere.

Da jeg spurgte dem, hvorfor de egentlig ville det, svarede de noget meget interessant. Det svar får du lige om lidt.

At overtage ord

Da jeg som 19-årig begyndte at leve mit liv i Italien med job og studie, venner, kæreste og alt, hvad der hører et liv til, opstod den her tanke:

Når der er en, der korrigerer mig eller lærer mig en sætning på italiensk, kan jeg så bare overtage den ordret? Kan jeg sige præcis de ord, som jeg et sekund tidligere hørte kom ud af en andens mund?

Ville det blive opfattet som om, det bare er et sprog, der bliver liret af i grammatisk korrekte former? Uden liv, uden personlighed, uden at det er mig, der har sagt noget, jeg mener eller tænker?

Den samme tanke ved jeg, kan gribe terapeuter og andre samtalepartnere: Skal jeg ikke sige noget andet og mere, end klienten, kan jeg bare sige præcis de ord, som jeg et sekund tidligere hørte komme ud af klientens mund?

Mister klienterne så interessen for at møde dig?

Svaret som gruppen kom frem til var: Tværtimod.

Du kommer netop som professionel til at fremstå tydelig og sikker ved:

  • At lade klientens fortællinger og ord stå i deres egen, meningsfulde ret.
  • Istedet for at overtage og tilføje, at du kan tåle, at det er klienten, der taler.
  • At du får det til at handle om klienten og hendes eget meningssystem; ord og sætninger, som du aldrig selv ville formulere dem.

Sammen med Klaus Bakdal er jeg i bogen Befri samtalen (1) gået i dybden med 12 greb til samtaler, som blandt andet adresserer, hvordan du bruger klientens ord.

Men jeg har sammenfattet det her, så du kan se hvordan du skal gøre:

#1 Skriv ordene ned

  • Brug flip-over, tavle eller andet ophængt papir, som alle kan se.
  • Skriv sætninger og ord op, efterhånden som klienten taler.
  • Forbind grafisk de ord og sætninger, der står frem som særligt betydningsbærende (nøgleord) med pile, cirkler eller lign.

Indimellem tjekker du:

  • Er der forbindelser, som jeg skal tegne op?
  • Hvilke forbindelser er stærkest eller svagest her?
  • Hvad er vigtigst af det, du har sagt lige nu?
  • Er der noget, du vil skrive til på papiret, og hvor skal det stå?

For eksempel:

Det du siger med: ‘lidt mere håb’, hvor skal jeg skrive det?

#2 Gentag præcist det, der bliver sagt

Når du gentager det, der bliver sagt, skal det være fuldstændig ordret.

Det kan lyde:

Du taler om »når det hele bliver for meget, af og til..«. Sig lidt mere om det. Hvad betyder det, sådan som du får det sagt her?

Eller:

Jeg tænker på den sætning du fik sagt tidligere: »Hvordan vil det være bedst at jeg siger det til ham..«. Har den sætning noget at gøre med det, du fortæller med »somme tider er jeg i tvivl om retningen i mit liv«? Eller er det to forskellige ting?

#3 Få hjælp af klienten til at formulere

Spørg, når du ikke husker en præcise ordlyd:

Vil du gentage det du fik sagt, som smuttede fra mig? Du talte om ‘håbløshed’ som det sidste ord jeg fik skrevet. Hvad fik du sagt efterfølgende?

Jeg forstod noget omkring ‘det at få hjælp’, men det var ikke dine ord. Hvad var det du kaldte det?

Svaret

Hvad var det så, supervisanderne svarede mig på, hvorfor de ville bruge klienters ord og sætninger mere? Hvad var det, hun oplevede, da hun blev interviewet?

Scott D. Miller og hans kolleger skriver:

Clients who are more engaged and involved in therapeutic processes are likely to receive greater benefit from therapy. The best predictor of client engagement is the alliance. (s. 13)

Supervisanden, jeg interviewede oplevede, at det gav hende mere lyst til at tage ansvar som klient, lyst til at være med og lyst til at gøre mere selv.

Så når vi nu ved, at klientens engagement i behandlingen er det afgørende for succesfuld terapi, er det vel ikke en dårlig effekt?

Få tilsendt indhold ligesom den her direkte her.


(1) Cornett, C. og K. Bakdal: Befri samtalen. En grundbog i professionelle samtaler. Dpf.
(2) Bertolino, Susanne Bargmann, Scott MillerThe ICCE Manuals on Feedback-Informed Treatment (FIT)Manual 1: What Works in Therapy: A Primer

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *