Her får du den sammenkogte guide (så den er stærk!) til hvordan du faciliterer samtaler om klientens ønskede forandring og mål, lånt fra den løsningsfokuserede korttidsterapi. Læs den anden post i serien om mål her og den tredje her.

Hvad er mål?

Du skal bidrage til at I får beskrevet effekten eller resultatet af løsningen; altså det resultat eller den ændring, der jo er kriteriet for, at løsningen faktisk er til hjælp. Det er en fremtid i er i gang med at beskrive, den fremtid, hvor problemet er blevet løst. I er i gang med at beskrive klientens mål/ ønskede fremtid/ ønskede tilstand/ den ønskede forandring/ foretrukne fremtid.

Du skal tænke situationelt, du vil have beskrevet hvad der foregår i stedet, i de situationer, hvor problemet ellers ville have vist sig – sådan som det vil foregå i specifikke og konkrete situationer i klientens liv.

Hvordan ved du at du er på rette vej?

Du vil med dine spørgsmål frem til en nærmest håndgribelig, sansemættet tegning, et billede af hvordan den tilstand ser ud, der vil få klienten til at drage et lettelsens suk, ved at nu er problemet der ikke længere. Du vil have at klienten allerede lever det lidt, allerede ser sig selv i det, allerede hormonelt, fysiologisk står i den situation, hun beskriver.

Du skal selv kunne se det for dit indre øje, og du skal være opmærksom på at du ikke har fyldt for mange huller ud med dine egne forestillinger.

Du kan blive ved meget længere end du selv tror.

De fleste strander ved simpelthen at stille sig tilfredse med for lidt. Det vigtigste spørgsmål for dig er »hvad mere«, og du kan altid spørge, hvad der sker bagefter, eller hvad der også sker. Hvis du opdager at de beskrivelser, du er med til at skabe er lidt blodfattige, så prøv med at gå mere i detaljerne med det, ud fra disse opmærksomheder for, hvad en god beskrivelse består i.

Hvad vil det sige at beskrive

  • Sanseligt: Du skal kunne se for dit indre øje, hvordan det sted klienten taler om ser ud; smage for din indre tunge, hvordan morgenkaffen smager og lugter, du skal kunne høre i klientens tonefald, hvordan han vil sige det, når problemet
  • Interaktion: Du skal tænke at du skal væve en beskrivelse frem, og den består i høj grad af at undersøge cirkulært de handlinger og reaktioner, de involverede personer deler med hinanden. Det er med andre ord den påvirkning de involverede har på hinanden
  • Slow down: For bare lige at eksplicitere det: Når du går langsomt frem går du tit omhyggeligt frem, og det er ofte nøglen til at komme hurtigere frem.
  • Tid og sted: Det handler om at få et situationsbeskrivelse, som klienten lever sig ind i. Derfor skal beskrivelsen være placeret i tid og rum: hvornår er det, hvad tid på dagen, hvor er det henne, i sofaen, i lænestolen, på gaden udenfor hoveddøren, ved vandkøleren på arbejdet, ved skrivebordet?
  • Sekvens: Undersøg situationen sekventielt, det kan være en hjælp for dig. Gå frem ved »hvad sker der så, hvad derefter, hvad sagde han så, hvad får det dig til at gøre«.
  • Tilpas detaljeret: Du skal finde det niveau af detalje, som passer bedst, det er den nemmeste måde at sige det. Hvordan ved du det? Jaeh, du må prøve dig frem her. Kriteriet er at klienten kan leve sig ind i beskrivelsen, men jeg vil opfordre dig til at få flere detaljer på, end du umiddelbart tror.

Formuleringer og spørgsmålstyper

Der er rigtig mange måder at stille spørgsmål til den ønskede fremtid, og du skal finde de formuleringer og spørgsmål, der passer dig og din stil, for det er dem, der virker bedst. Derfor er det vigtigere at du gør dig klart, hvad du er i gang med at spørge om – retningen i undersøgelsen af ønsket fremtid – end at fokusere på, hvordan andre har formuleret sig.

Samtidig kan det nogle gange være rart ikke at skulle starte på bar bund, så her får du 13 konkrete ideer til spørgsmål med dig, som inspiration, når du skal undersøge mål og finde dine egne ord.

Læs videre

Og endelig en anbefaling: Her er to af de steder jeg har lært mest om beskrivelser, forhåbentlig kan de hjælpe dig også:

Spradley, JP 1979: ‘The Ethnographic Interview’, Holt, Rinehart and Winston

Korman, H: Mirakelfrågan – verklighetsfrågan (artikel)

Hvis du kan bruge de ideer, jeg kommer med her, så gå ind og del dine erfaringer med os andre på vores Google+ eller Facebook-side. Så er du med til at skubbe på den bevægelse vi er i gang med: Insight is for sharing.

Tilmeld dig, og få tilsendt inspiration som den her direkte på mail.

screenshot

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *