Hun starter sådan:

»Børnene siger at jeg skal komme videre nu; men jeg kan bare ikke. Jeg sidder over hos ham på kirkegården hver dag.«

Sådan fortæller hun, kvinden i terapien, en hustru uden mand.

»Hver morgen i 50 år plejede vi at tale om hvad der skulle ske i løbet af dagen, og nu er han der ikke, så jeg sidder bare og kommer ikke i gang med noget«.

Hvordan i alverden starter terapi her?

Vilkår, problem, middel

Hverken når klienten beskriver vilkår, beskriver problemet eller foreslår midler til at løse problemet, er I i gang med at beskrive den ønskede fremtid.

Men du kan bruge vilkår, problemer og midler, når det optræder i dine samtalen som trædesten til at komme i retning af beskrivelser af den ønskede fremtid.

1. Vilkår til problem

Hendes mand er død, og det er ikke et problem, der skal løses.

I vores samtale dvælede vi længe nok ved, hvilket tab det var, hvilket håndgribeligt savn, hun levede med, og så kunne vi bedre begge sige »selvfølgelig« til at hun ikke vidste, hvad hun skulle foretage sig om morgenen, og at hun satte sig hos ham på kirkegården.

Selvfølgelig måtte hun reagere sådan.

Men vi talte om det på en måde, så det ikke blev et problem, der skulle løses, men en smerte der skulle anerkendes.

Anerkend smerten

Dét var netop, hvad der gjorde det muligt at stille spørgsmålet om, hvorfor det var et problem for hende, at han var død. Hun svarede, at problemet var at hun ikke vidste, hvad hun skulle med sine dage, blev forvirret og ikke vidste hvordan hun skulle leve videre. Dét var problemet.

Hvorfor er et vilkår et problem i dit liv?

Og det er netop et problem, ikke et vilkår, for det mente hun potentielt kunne forandre sig selvom hendes mand var død.

Vilkår er forhold, der ikke står til at ændre, problemer er omvendt defineret ved at have en løsning, og problemer er derfor den fedeste ressource vi kan få til løsningsfokuserede samtaler.

Se her:

2. Problem til ønsket fremtid

Det var et reelt problem, at hun ikke at vidste, hvordan hun kom i gang med sine dage, ikke vidste hvad hun skulle gøre, og hvad hun skulle med sit liv, men med den samme sætning udtrykker hun, hvad det er hun ønsker sig at komme tættere på, hvad retningen for terapien var, hvad den ønskede forandring var.

Hun var mødt op hos mig fordi der var en forskel på hvordan hun havde det og hvordan hun gerne ville have det, og jeg behøvede bare at gentage hvad hun sagde uden sætningens ikke, og holde det spor åbent:

Når du ved hvordan du kommer i gang med din dag, når du ved, hvad du skal gøre, og når du har et billede af, hvad du skal med dit liv, så ved du, at du har levet videre med at have mistet din mand?

Det er derfor problemer er så brugbare for korttidsforløb. Den ønskede forandring kun er dét lille vip væk fra problembeskrivelsen, og at du skal bruge dem som katapulter ind i målbeskrivelser, ikke lede efter deres mening.

Idet hun beskriver sit problem udpeger for mig, hvad hun skal se ske for at vide, at hun har klaret det.

3. Middel til mål

»Mine børn siger, at jeg skal komme videre nu«.

Hvor mange efterladte hører ikke det. Hvorvidt det er en god løsning, om det er netop dét der skal til, er svært at vide, blandt andet fordi det er så abstrakt – hvad vil det i praksis sige?

I samtalen med hustruen kunne vi uden at disse hendes børns gode intentioner, anerkende deres bud som et middel (»at komme videre«), og bruge det som trædesten til at beskrive den ønskede effekt, målet:

Hvad er det de håber, der vil være effekten af at du ›kommer videre‹? Hvad skal de begynde at opdage, at du gør, for at de vil sige, at du er ›kommet videre‹?

Du kender alle mulige andre sammenhænge, hvor nogen har en ide om, hvad der skal gøres, hvilke handlinger der skal iværksættes, og starter med at tale om det:

Forældrene skal tage mere ansvar, han skal spille mindre computer-spil, barnet skal anbringes, manden skal lære at være mere lyttende. Hvad spørgsmålet ovenfor åbner for er simpelthen at springe over midlet og undersøge den efterstræbte eller håbede effekt af midlet eller redskabet.

En hustru uden sin mand

Gradvist begyndte hun at fortælle om at finde sine ben i sit nye liv, gradvist at opdage hvordan hun om morgenen fandt ud af, hvad hun skulle, gradvist at have mindre og mindre tid til at sidde på kirkegården, og gradvist at have sin mand med videre i sit nye liv.

Hvis du kan bruge de ideer, jeg kommer med her, så gå ind og del dine erfaringer. Så er du med til at skubbe på den bevægelse vi er i gang med: Insight is for sharing.

Få tilsendt indhold ligesom den her direkte ved at tilmelde dig her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *