Hvad er det vigtigste når du lytter? Måske er det så præcist og enkelt og svært, som forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky siger det her, når hun bliver spurgt af Anders Laugesen, om hun kender det med at lytte i mellemrummet:
 
»Ja, det gør jeg.
Lytte til den tøven der nogle gange kan være, når folk siger noget.
Eller en mislyd i det de siger.
 
Eller lytte til om der er en sammenhæng mellem kropssproget og tonelejet, [og så] det der faktisk bliver sagt. Eller stritter det tværtimod i hver sin retning.
 
Ligger der en fred i de her ord. Eller er der noget andet undervejs.«
 

Hun registrerer mellemrum

Riebnitzskys lytter til forskelle. Hun registrerer det, der ikke er det samme, det uens, det u-afstemte.

Det kan du også. Lytte til mellemrummene – ikke som fejl, men som information som forskel og som forståelse for hvordan den du taler med, lever og forstår sit liv.

Det er ikke en fejl, at hun ikke lever og betragter livet entydigt; der er altid en anden side også, en baggrund, en personlig oplevelse bag, der er mere nuanceret.

Når du opdager de forskelle er du på vej til at stille nye spørgsmål. Men netop den lytning kommer først.

Og der er flere:

  • En forskel i betoningen eller ordvalget mellem to personer i en gruppe eller en familie.
  • Et spil mellem hendes selvsikre ord og den måde hun stjæler et blik til den der sidder ved siden af imens.
  • Hvordan hun bruger det samme ord til at beskrive vidt forskellige situationer.
  • Hvordan en stemning i rummet farver ordenes betydning.
 Hvad kommer der før det gode spørgsmål andet end den forskel det adresserer?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *