Tror du på at metoden gør det for dig?

Hey, ska’ vi to ik’ bare fold’ det her ud?/Stå med åbne arme, stå med smil, stå for skud/Og ik’ hold’ det nede og ik’ pak’ det ind/Ik’ skærme det mod regn eller sne eller vind/Tro på, det kan stå selv/Helt uden forsvar/Tro på det ka hold’

Opskriften på forandrings- eller løsningsfokuserede samtaler i supervision, terapi og coaching er enkel:

Tal med mennesker på en måde så de ved, at du hører og tager udgangspunkt i det, de taler om, og gør det på en måde, så du læner samtalen mod muligheder og forandring.

Men hvorfor skal det så være så svært? Hvorfor skal vi lære så mange metodisk korrekte spørgsmålstyper, og dyrke en metodisk retning (løsningsfokuseret) som virksom i sig selv?

Det er simpelthen for meget 20. århundredes tænkning, baseret på en tro på, at samtalen netop ikke kan stå selv, som Marie Key synger på Uden forsvar, at den skal pakkes ind, udregnes, programmeres. At den kræver en metode, for at den ka hold’.

stede de shazers beslutningstræ
Check lige Steve de Shazers beslutningstræ fra ‘Keys…’. Pyh.

Den tid skal være slut nu.

Gode, virksomme samtaler i supervision, coaching, terapi tager jo netop ikke udgangspunkt i en metode; den tager udgangspunkt i det, der sker i processen, og skaber bevægelse derudfra.

Skulle nogen få den fornemmelse, at du trækker dem ved hårene hen i noget positivt, så stritter de imod – ligesom du også selv ville gøre.

Derfor får du, når du har læst til slut, 9 ideer til løsnings-praksis i stedet for løsningsfokuseret metode.

Løsningsfokuserede SVAR

Du skal starte med klientens svar.

Det er hendes svar, ikke dit spørgsmålet, der skal være løsningsfokuseret, og det betyder, at du skal lære at gøre mindre, ikke mere.

Du skal virkelig opdage, hvad det faktisk er, klienten siger og så turde at træde ind i det og gøre det til trædesten for den videre samtale.

Erstat din tillid til metoden med tillid til samtalen, »ik’ hold’ det nede og ik’ pak’ det ind/Ik’ skærme det mod regn eller sne eller vind«.

Brug det, der allerede er i samtalen, forlæng det, forstør det, læn dig ind i det, dvæl ved det. Så er der ikke noget, du skal lykkes med, som ikke allerede sker.

For samtalen er allerede løsningsfokuseret – du skal bare begynde at nyde det.

Men hvordan begynder du så på det?

Forgreningspunkter

Stop med at prøve at lyde som Steve de Shazer (eller hvem som helst anden) og lyd som dig selv, og lyt opmærksomt i samtalens forgreningspunkter, som filosoffen Barnett Pearce kalder dem. Det er de øjeblikke i samtalen, hvor der i en og samme sætning bliver sagt noget, der på samme tid peger i forskellige retninger (og det er det, de 9 ideer handler om, som du får et link til om lidt).

Du vil opdage, at der allerede foregår noget i klientens svar, der handler om fire forandringsfokuserede svar[1]. Dem kan du lægge vægten i, træde ud på, når klienten implicit eller eksplicit nævner dem:

  • Billeder og beskrivelser af den ønskede fremtid, eller den ønskede forandring. De opstår naturligt i samtalen.
  • Erfaringer med allerede at have oplevet den forandring, allerede at have levet situationer, hvor problemet ikke var så dominerende.
  • Evner og formåender: Læg mærke til at jeg ikke skriver komplimenter – det er det, du tror du skal gøre, og det er jeg ligeglad med; jeg vil have, at du lægger mærke til de situationer, hvor klienten selv taler om og anerkender sine evner og hvad hun har formået.
  • Forskelle og tegn på fremgang. Forskelle er information, siger Gregory Bateson, og nysgerrighed fødes af forskelle, fremfor af det, der er det samme.

Her er et løfte:

Når du opdager svaret, bliver det helt naturligt, hvad du skal stille for et spørgsmål, du skal ikke til at lære spørgsmålstyper og formuleringer, spørgsmålet bliver en organisk forlængelse af samtalen.

Jeg har trænet professionelle på den her måde nu i flere år, og jeg bliver ved med at erfare det samme: Når vi opdager at der i den samme sætning både er een betydning og en anden samtidig, får alle let ved at vælge, hvad de vil forstørre og finde på et spørgmål, der falder dem naturligt, med hver deres stil.

Ku det ikke være fantastisk hvis det også kunne være sådan for dig?

Få 9 ideer til løsnings-praksis

Skriv din mailadresse her, så får du besked om de 9 forgreningspunkter (de første 4 ligger allerede klar til dig her):

Begynd at lægge mærke til de her 9 forgreningspunkter, 9 måder at opdage hvordan det, der ellers er fy-fy og forkert i de løsningsfokuserede manualer og lærebøger, allerede indeholder muligheden for håbefulde og idéskabende samtaler.

Og brug så svaret, ikke din metode først!

Tilmeld dig, og få tilsendt inspiration som den her direkte på mail.

screenshot


[1]: se også George, E. (2005) Consultation: A Solution-focused Approach. In Southall, A (ed.) Consultation in Child and Adolescent Mental Health Services. Oxford: Radcliffe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *